Loop modellen

Loop Model


"... LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring..." - Professor Thomas Nordahln


1) Temaloop
Til vores samskabelsesprojekt har vi fået tildelt en 2. klasse på Gjern Skole. Vores overordnet tema er dannelse, hvor vi igennem hatteteater vil gå forrest i at udfordre vores mod og opfordre til at børnene gør det samme ved deres.
Børnene er medskaber af dette projekt, ved at vi starter på en impulsiv historie, som de skal bygge næste episode på. I dette må de selv vælge hvordan de vil vise os fortsættelsen af skuespillet, da de har fået stillet nogen forskellige arbejdsredskaber til rådighed i form af apps. De skal kun opfylde det krav, at de skal have tre hatte med i stykket, som vi har bestemt for dem. De skal ligeså bestemme tre hatte som vi skal bruge, når vi skal lave episoden efter.
Idet der er forskellige mulige former for deltagelse i dette hatteteater, gør til at alle børn har mulighed for deltagelse. Det er ikke alle, der har mod til at stå foran et kamera, men barnet kan stadig deltage, da der så er forskellige apps.
Til slut vil det ende ud med, at vi i fællesskab har lavet et sammenhængende teaterstykke med diverse midler.
I denne proces har vi været meget inspireret af dannelsesteoretikeren Gert Biesta, der sætter et kritisk syn på nutidens styringsform indenfor uddannelse og skolesystemet i form af tests og ”robot undervisning”, som han kalder det.  
 Hvis man kræver, at feltet for uddannelse og undervisning bliver stærkt, sikkert, forudsigeligt og risikofrit, overser man også det uddannelsesmæssige formål, i og med at man synes at antage, at der kun findes to uddannelsesmæssige valg: enten at give efter for barnets ønsker eller at underkaste barnet samfundets ønsker — altså enten total frihed eller total kontrol.” 

Der er meget af det vi foretager os i dag. som vi kun gør fordi der er en mening med det. Vi gør det fordi vi har et mål med denne ting og vi skal helst styre det ned til mindste detalje. I vores projekt har vi valgt at slippe kontrollen og give børnene (og os selv) lov til at bruge deres individuelle identitet og ideer til at bygge dette teaterstykke op. Ved at det hele ikke er rammestyret går vi ind og støtter op om Biestas teori om at det enkelte individ ikke går tabt i tests og styring fra en lærer der står og underviser, men derimod får lov til at udvikle sig til sit eget individ og tildele sig ny læring i samarbejde med os, underviser og kammerater.




2) Rammeloop
I et samarbejde med vores tildelte 2. Klasse fra Gjern Skole vil vi sammenskabe et teaterstykke, hvor vi skiftes til at lave vores oplæg til bloggen. Med alle oplæggene ender vi med, at have en lang fortælling, hvor alle sættes sammen. Hvergang en af os har lavet et oplæg, vil der blive valgt 3 hatte, som kan på bedst muligvis inkluderes i deres oplæg. Når det så er vores tur til at lave et oplæg, så har vores 2. Klasse også givet 3 hatte til os, som vi på bedste muligvis kan have inkluderet i vores oplæg. Vi ønsker, at der er tid til at både vores 2. Klasse og os, kan nå at skabe og sende et oplæg om ugen. Vi sender vores oplæg afsted mandag, også får vi deres oplæg torsdag. Vi har valgt at videregive 3 hatte for, at skabe en sjov og faciliterende udfordring i vores projekt om samskabelse. Udover det, så kommer historien nødvendigvis ikke til at ende i den retning, som man havde tænkt, fordi at man muligvis får nogen helt andre hatte, end hvad man havde regnet med.
Vi vil inspirere vores 2. Klasse til, at lave forskellige udgaver af deres oplæg fra gang til gang. Dette har vi valgt at gøre for, at vise forskellige måder at udtrykke sig på igennem vores udvalgte Apps, som man kan se i vores biblotek. Vi har valgt, at starte ud med at lave et helt almindelig oplæg med kamera, hvor vi selv spiller rollerne. Herefter har vi tænkt på at bruge bookcreator, samt PuppetPals. Idet vi har lagt op til disse forskellige valgmuligheder for at udtrykke sig, så har vi forhåbninger om, at vores 2. Klasse, også vil gøre det. Dette har vi valgt at gøre for, at vores 2. Klasse oplever kreativitet og tænker nye måder at lave deres oplæg på. For udover det, så vil vi være åbne overfor, hvis vores 2. Klasse kommer med en helt ny App, som vi ikke kender.
Vi har valgt, at lade sig inspirere af hatteteater, da det er noget ingen af os har prøvet før. Derved er der en masse ting, som vi skal tænke over. Dermed kan vi få afprøvet vores grænser, men også få erfaring med at afprøve en pædagogisk tilgang og redskab til samskabelse. Vi mener, at det er en fordel, at vi har opstartet dette projekt, hvor vi er på lige fod med vores 2. Klasse.
Vi har bestemt at rammerne på vores blog skal være let og tilgængelig. Det er vigtigt for os, da vores 2. Klasse gerne skulle mene, at bloggen er let og overskuelig. Men også at de nemt kan finde rundt i den, og finde det som de søgte efter. Og folk udover vores 2. Klasse kan finde rundt i den.



3) Teknikloop
Dion Sommer som er professor i udviklingspsykologi og Annegrethe Ahrenkiel som er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, er begge store fortalere mod målstyret læring i daginstitutionen og skolen. Dog mener de at der er alt for stort pres på børnene, fordi målstyret læring skal igangsættes i daginstitutionen og skolen endnu tidligere. Der har været indført en række tiltag fra politisk side, netop for at styrke læring i form af elevplaner, læreplaner og en lang række af test, som børnene skal fortage. Politisk set er det fordi man mener at børnene/eleverne i fremtiden skal blive dygtigere, ikke for deres egen skyld, men for samfundets, arbejdsmarkedet og den globale verdens skyld. Der er et stort krav for hvilke færdigheder børn skal besside i løbet af deres institutionstid og skolegang, og det er netop det både Dion Sommer og Annegrethe Ahrenkiel taler imod.
Dion sommer mener at denne tilgang med at børnene har klare mål og skal igennem mange forskellige tests, samt hvor man bruger den didaktiske leg, simpelthen har slået fejl.  Det skader barnets læring, og det har man også set i andre lande. Hans studie handler om hvad der er forskningsmæssigt bedst for barnets læring, og han mener at fagpersonerne skal have en moderat indblanding, hvor man tager styring i legen med børnene. Dvs. at man sætter ord på de ting man oplever i en leg, at man snakker og kommuniker sammen med børnene samt stiller spørgsmål til legen, så børnene på den måde får udtrykt sig. Den fremgangsmåde mener han er langt mere effektiv.
Dette er en fremgangsmåde har vi lænet os meget op af, da vi i begyndelsen skulle sammentætte vores samskabelsesprojekt. Vi har valgt at gøre rammerne så åben som muligt, for at børnene selv kunne få lov til at kreere og udtrykke sig igennem deres eget materiale.
I forhold til Dion Sommer og Annegrethe Ahrenkiels teori, vil dette nemlig give plads til en større og bedre forståelse for projektet og alle dets tiltag, da det at give børnene frie rammer til at udforske og udtrykke sig, har betydning for deres mulighed for indlæring.
Som også er omtalt i bogen "Læring, dannelse og udvikling.," handler det om at børn har været udsat for alt for struktureret tilgang til læring. Især på 3 udvalgte områder som sprogforståelse, matematik og naturfag og det er dem man senere hen måler i PISA test for at se børnenes færdigheder, og det har så vist sig at førskolebørnene rent faktisk klarerer sig dårligere, når de har fået tidlig og målstyrket læring. 

Ifølge Dion Sommer, vil vi i stedet for ”tidlig start – tidlig læring”, ende ud med at få ”tidlig start – senere tab”.

For at kunne for vores ide til at fungere for så mange som muligt, har vi valgt at benytte os af redskaber som IPad, IPhone og MacBook. Dette var vi valgt, da disse udbydere har mange muligheder for at være kreativ igennem diverse apps. Her iblandt har vi ting som kamera, 
Puppet Pals 2, Book Creator One, iMovie, Snapchat og Little Pigs til rådighed.
Man kan sige vi har set teknikken fra to forskellige synspunkter. Fra vores egen og børnenes.
Hvis vi starter med børnenes kan vi sige at vi har tænkt rigtig meget over hvilken målgruppe vi har at gøre med, og da vi ved at mange skoler og institutioner dagen i dag bruger iPads, så var det oplagt. Det er for os meget vigtig at understrege at børnene helt selv bestemmer hvad de bruger af teknologi, og hvilke apps de vil bruge. Vi ønsker ingen målstyring, så derfor er det vigtigt for os at børnene er medbestemmende i projektet, og skaber deres eget.
Vi har på vores blog lagt et hattebibliotek ud, hvor man kan finde inspiration om de forskellige apps, som man kan bruge til at filme og redigere videoklip i.
I vores samskabelsesprojekt bruger vi IPad, IPhone og MacBook til at filme og redigere vores videoklip i. Samtidig bruger vi de forskellige apps, som vi tidligere har nævnt. Appsene har vi lagt op på vores blog (under hatte bibliotek) hvor man kan læse mere om hvad de forskellige apps kan. Vi har valgt at lægge dem op på bloggen, da tanken har været at appsene kunne bruges som en inspiration til vores kære 2 klasse fra Gjern skole.
Vi har valgt at arbejde med flere forskellige apps ved brug af iPad, da vi håber på at få mere kendskab til det teknologiske, i form af de forskellige muligheder som iPad og de mange apps kan give.



4) Æstetisk og kreativt loop
Inde på vores blog er der en fane, som hedder bibliotek. Her har børnene og andre mulighed for, at udvælge sig en app til at lave hatteteater med. Det er forskellige redskabs apps, hvor man kan udfolde sig kreativt. Vi har valgt ved hver enkel App og informerer brugeren om app`en koster penge eller om den er gratis. Dette har vi valgt og gøre, så børnene har mulighed for at udfolde sig kreativt igennem de forskellige valgmuligheder, som vi har stillet til rådighed på vores blog. derved har vi sat nogle muligheder til rådighed på vores blog i form af vores hatte bibliotek, men der er mulighed for at bruge apps som vi ikke har kendskab til på forhånd.
Nogen af disse Apps er med “dukker”, så man kun skal indspille en stemme, samt lave bevægelser med “dukken”. Det kan være med til at selv den stille i klassen, har lyst til at udfolde sig kreativt, fordi man ikke behøves vise ansigtet. Udover det er der Apps, hvor man har mulighed for vise ansigtet, og det er kropsligt for den som stiller sig frem. Det handler om mod, og kun fantasien sætter grænser. Så derfor er vi også åbne overfor noget helt nyt og anderledes som eventuelt kunne sætte de kreative, sanseligt og kropslige i gang.  

Ifølge Mourice Merleau-Ponty så er kropsskemaet stort set ubevidst for os og er alligevel den referenceramme, som vi fungerer udfra og hvordan vi fungerer i verden på.  
Kropsskemaet referer til det indre billede, som vi har på vores egen krop og kroppens muligheder. Derved kan vores intuitive handlemønstre henføres til kropsskemaet.  
Udover det opdateres kropsskemaet løbende gennem hele livet. Det forståes sådan, at man til enhver alder har tilhørende kropslige muligheder og egenskaber, som integreres i kropsskemaet.  

Ifølge Mourice Merleau-Ponty har kroppen også primær status i forhold til sproget. Vi træder på verden med vore fødder og ser den med vore øjne. Han mener også, at der er et symbiotisk eller dialektisk forhold mellem krop, handling, tale og verden. Når man er i balance og i kontakt med sin krop, altså når man er i “flow” i verden i det nu, der er kroppens.  
Udover det er kroppen en levet og erfaret helhed, der selv finder rundt i verden. Kroppen er ikke kun det ydre, som er synligt for den anden, men også det indre, som vi normalt hverken ser eller tænker over. Den ydre og den indre krop indbefatter naturligvis også det ydre og indre hoved.  




5) Kulturloop
Vi vil gerne se en kultur med plads og rum til udforskning, af de forskellige muligheder der er for at løse den givende opgave. Vi håber at se børnenes kreative side samt samarbejde, vokse i løbet af projektet.
Vi har tydeligvis ladet os inspirerer af Dion Sommers og Gert Biestas tekster, som omhandler børns læring og udvikling. Som der står skrevet under punktet Teknik Loop, mener Dion Sommer at pædagogen skal have en moderat indblanding, hvor det handler om kommunikation og støtte til at udtrykke sig selv.
For at forstå både kritikeren og fortaleren for målstyrring, har vi undersøgt forskellige tidsskrifter samt artikler.
I tidsskriftet Vera, fandt vi artiklen "Mellem traditioner og fornyelse" skrevet af Dion, og her blev vi introduceret til Al' Abri som er fortaler for målstyrring.
Al' Abri er meget interesseret i globalisering, og snakker blandt andet om hvordan vi på tværs af lande, bør samarbejde og dele ud af vores viden og højne niveauet.
Dog var det Dion Sommers holdning om fungerede som omdrejningpunkt for vores projekt, og var også med da vi valgte at gøre projektet så åben om muligt. Dette har vi b.l.a gjort igennem de få krav vi har til videoerne.
Krav:
- 3 bestemte hatte
- skal fungere som det næste afsnit i historien



Litteraturliste:

Bøger:
Sommer, Dion. Århus universitet (December 2016) Fra kompetencebarnet til konkurrencebarnet- Mellem traditioner og fornyelse; VERA Tidsskrift for pædagoger no 77, København S. s. 28-35
Ahrenkiel, Annegrethe. (Hans Reitzels Forlag, 2015) Pædagogfagligheden under pres: mod målstyring af pædagogikken- Læring, dannelse og udvikling; Latvia 2015. s. 41-57

Sommer, Dion. (Hans Reitzels Forlag, 2015) Tidligt i skole eller legende læring? Evidensen om langtidsholdbar læring og udvikling i daginstitution- Læring, dannelse og udvikling; Latvia 2015. 
s. 61-78 

Biesta, Gert, J.J. (Forlaget Klim, 2014) Den Smukke Risiko - Uddannelse og Pædagogik. s.15-25

Internet:



Mourice – kropsskema  http://www.livsverden.dk/pub/Olesen.J.(2002).Kroppens.filosofi.pdf 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar