Spændene interview med Hatteteaters konge!

HatteTudserne kom af en nysgerrighed omkring hatteteater, som er et live, improvisations teater stykke, som udvikler sig igennem de forskellige roller/karakterer i núet.
Vi har fået dybere forståelse for hatteteater og dets kvaliteter igennem Asger Rasmussen, som er bandeleder hos honningbanden.
Honningbanden er et hold af passioneret og engagerede mennesker, som tilbyder diverse former for underholdning for børn.

"Det har været både lærerigt og udviklende at fortælle historier uden manuskript, det har givet mig oplevelser som rækker langt ud over selv det bedste skrevne eventyr, og jeg håber at de børn som har lagt ører til har haft samme positive oplevelse" - Citat: Asger Rasmussen, www.honningbanden.dk


En af de elementer vi skulle være opmærksomme på var, at vi skulle kunne udføre ideen med vores målgruppe, selvom vi ikke fysisk kunne være deltagende.
Dette startede vores nysgerrighed om hvordan man kunne lave hatteteater online, men på samme tid udnytte de nye muligheder vi nu har tilgængelig i form af apps.

Vi håber i kan lide resultatet :-)




Hvis hatteteater er noget du kunne være interesseret i at lave, så har vi lagt lidt tekst ind her under med gode råd fra Asger Rasmussen.



Hatteteater – teoretisk set 

Siden 1996 har jeg spillet "Hatteteater". For de som ikke er bekendt med formen kan jeg fortælle at børnene bliver bedt om at vælge en hat og siden sætte sig på hver sin stol. Når alle har valgt en hat, spørger jeg hvad/hvem de forskellige deltagere er med de respektive hatte. Derefter fortæller jeg en historie ud fra børnenes rollevalg. Jeg guider børnene rundt på scenen og formulerer deres replikker. Der er tale om 100% improvisation og det er bl.a. derfor, at vi i Honningbanden også præsenterer aktiviteten som "teatersport med børn".

For mit eget vedkommende er det efterhånden blevet til flere hundrede timers improviserede historier. Det har været både lærerigt og udviklende at fortælle historier uden manuskript, det har givet mig oplevelser som rækker langt ud over selv det bedste skrevne eventyr, og jeg håber at de børn som har lagt ører til har haft samme positive oplevelse. På opfordring afvikler Honningbanden  workshops i teatersport med børn. Disse workshop er specielt målrettet personer som arbejder med børn og som har lyst til at bruge teateret i dagligdagen. I workshoppen arbejder vi på gulvet og deltagerne får mulighed for selv at prøve kræfter med fortælling af historier under den form som karakteriserer Hatteteater. I det følgende giver jeg en række praktiske tips til, hvordan man iscenesætter historierne og får succes med det, uden nogen form for forberedelse.

Mere end bare en historie

En dramaturgi studerende fra Århus Universitet gav for nogle år tilbage et meget konkret og beskrivende billede af teorien bag den teaterform, som "Hatteteater" repræsenterer:

"… ikke bare skal der fortælles en god historie, som indeholder elementer som børnene kan forholde sig til. Deres fantasi skal også vækkes, men samtidig styres, så strukturen i forestillingen kan holdes. Der skal i det fiktive univers formidles nogle spilleregler, så børnene ved hvilket rum de har at udfolde sig i … ” 

Jeg synes beskrivelsen er glimrende, selvom den selvfølgelig er formuleret stærkt teoretisk.

De fysiske rammer
Midlerne og rammerne for Honningbandens Hatteteater er simple.
Omkring 20 hatte udgør kostumerne, fem børn er skuespillere og jeg selv er historiefortæller, instruktør og nogle gange også med som skuespiller. Der stilles altså ikke større materielle krav, end at de fleste institutioner kan være med. En kasse med udklædningstøj kan være ligeså god som en kasse med hatte, men det er mere omstændeligt at skulle skifte kostume, end at skulle skifte hat.

Historiernes indhold & børnenes rollevalg
Jeg ved ikke hvad historierne handler om før de er i gang, men børnenes rollevalg giver altid et fingerpeg i retning af en konflikt og et spændingsmoment. Konflikten er udgangspunktet for alle mine historier. Konflikten skaber det drama, som giver helte og heltinder mulighed for at leve rollerne ud, og med hjælp fra de forskellige figurer, lykkes det næsten altid at redde trådene ud. Det sker kun yderst sjældent, at en prinsesse insisterer på at blive boende hos den trold, som tog hende til fange. Men skal det være, så lad det være.

Det er vigtigt at være tro mod de roller som børnene vælger. Hvis et barn ønsker at være brandmand, så ligger der hos dette barn, et ønske om at gøre de ting som en brandmand gør; slukke ildebrande og køre i brandbil med sirener. For mig er det derfor vigtigt at indbygge nogle af disse karakteristika i historien.
Det er uhensigtsmæssigt, for ikke at sige utilgiveligt, at lave om på børnenes rollevalg. Også selvom det kan være bekvemt for en historiefortæller, som i et frustreret øjeblik måske har svært ved at overskue udviklingen i et stykke, hvor en rolle falder udenfor det klassiske univers. Med det klassiske univers mener jeg det faktum, at de fleste opfatter politi og tyve som værende del af det samme univers, ligesom riddere, trolde og prinsesser eller for den sags skyld astronauter og marsmænd.
Alt for mange voksne er desværre hæmmet i en for logisk og struktureret tankegang og er forhåndsindtagene m.h.t. hvilke figurer som kan optræde sammen. En vigtig forudsætning for at fortælle historier, er evnen til at give afkald på disse "fantasiens restriktioner". I Hatteteateret mødes figurer fra forskellige verdener i et fælles, fantasiens univers. Og så er der ikke plads til de store forbehold fra en kedelig voksen.

Et andet aspekt m.h.t. respekten omkring rollevalg er, at man som fortæller ikke skal give hattene egenskaber. Selvom det er nærliggende at beskrive den mørke kasket som en politikasket, bør valget af rolle overlades helt og aldeles til barnet. Hvis et barn ikke har et bud på, hvad en bestemt hat repræsenterer, spørger jeg ofte publikum om de har nogle ideer. Virker det ikke, ja så kan det faktisk være en fordel at have en med, som ikke ved hvem han/hun er. Nogle gange kan man lave en historie om det…

Jeg har gennem tiden haft mange spændende figurer med i mine historier, her er nogle af dem:

 mariehøne
 kamel
 ged
 prinsesse
 sommerfugl
 soldat
 vagt
 politimand
 dinosaurus
 kødæder
 Spiderman
 rummand
 brandmand
 fin dame
 drage
 trold
 hofnar
 balletdanser
 troldmand
 fe
 heks
 tiger
 gude-danserinde
 én fra Århus Amt
 lejemorder forklædt som postbud
 løve
 hund
 klovn
 kanin

Har en figur haft stor opmærksomhed i en historie, er det næsten sikkert at der i den efterfølgende historie er én eller flere af denne slags figur! Især når det drejer sig om børnehavebørn. Her er det som om at børnene ikke altid forstår selve konceptet og det faktum at historierne ændres fra gang til gang; at soldaten eller kongen ikke nødvendigvis gør de samme ting i den næste historie. Det er i øvrigt tydeligt at børnenes valg af roller nuanceres med alderen!

Spændende karakterer & børns grænser
Visse karakterer er altid spændende, f.eks. drager, trolde, hekse, troldmænd, spøgelser og tyve. De er oplagte at bruge til at skabe dramatik og spænding. Prinsesser er gode at tage til fange eller bestjæle, og så er det op til de øvrige figurer at befri hende. Du skulle bare vide hvad mariehøns, sommerfugle, troldmænd, hunde, tigre, konger, riddere, mus, Batman, Spiderman, Superman, edderkopper, bjørne og soldater kan udrette ... - når de står sammen!

For der er aldrig (eller kun meget sjældent) én figur som kan løse konflikten alene. Jeg sørger så vidt muligt for at alle figurer på en eller anden måde bidrager til løsningen af de problemer som historien byder på. Hele tiden med en fornemmelse for, hvor det enkelte barns grænser ligger. Det er ikke altid størrelsen af problemet man løser som betyder noget, men oftere bare det at være med.

På tværs af såvel alder som køn, er grænserne for børns evner og lyst til at deltage vidt forskellige. Nogle børn kan selv skabe historierne og det er altid en fornøjelse. Andre børn har nok i at være med og sige hvad der skal siges. Nogen vil slet ikke sige noget men gerne være med og for andre er det nok bare at se på. Det er også helt OK, for det er også sjovest at optræde, når der er nogen at spille for.

Børnenes egne bidrag
Generelt lægger jeg stor vægt på børnenes egne bidrag til historierne. Det gælder både med hensyn til deres rollevalg og deres idéer om, hvordan historien skal udvikle sig. Børnenes bidrag til historierne er guld værd. Ikke kun hvis man som historiefortæller går i stå (for det sker), men også fordi det fremmer legen i teateret. De bedste historier opstår faktisk når strukturen (næsten) falder bort og der opstår en leg mellem børnene som skuespillere og mig som historiefortæller. Det sker oftest når jeg selv spiller en af rollerne. Men når det sker, får denne form for teater sit eget liv og sin egen sjæl. Du skulle tage og prøve det!

En sjælden gang kan jeg føle at historierne bliver rodede og uoverskuelige, men børnene på scenen har formentlig ikke den samme opfattelse af rod og uoverskuelighed. Ofte tror jeg faktisk at de kaotiske situationer opstår, fordi deltagerne lever sig så meget ind i historiens univers, at de glemmer alt omkring sig. Hvis 6 børn gør det samtidigt og optræder ud fra deres egen oplevelse af situationen, så skal det virke rodet for en ellers struktureret voksen.

Både børnene på scenen og de som ser på lever sig 100% ind i handlingen og jeg er ikke bange for at spille ekstremt og lade historierne udvikle sig, pludseligt... - grænsende til det meget spændende eller uhyggelige (her er pauser og skiftende tonefald utroligt gode virkemidler). Én ting er dog sikkert: Happy ending! Og succes for alle rollerne!


 Hatteteater – i praksis 

- En god, sjov, skør, spændende, uhyggelig, fantasifuld historie.
- Underholdning for det publikum som ser på!
- En mulighed for børnene til at prøve kræfter med scenen.
- En leg mellem børnene på scenen og historiefortælleren

Selvom det er improviseret teater, må historiefortælleren hurtigt i forløbet finde et udgangspunkt for sin fortælling med det faktum in mente, at de bedste historier opstår når den strukturerede fortælling viger til fordel for legen og improvisationen. Det sker f.eks. hvis et eller flere børn begynder at præge historien med egne indfald/påfund. Her opleves et klart billede af hvor intensivt mange børn lever sig ind i en fortælling!

Grundstammen i en god historie?

- Konflikt/drama: læs Grimms eventyr!
- En opgave som skal løses (og en konsekvens hvis opgaven ikke løses)
- Plads til både "frelseren" og "de frelste"
- En masse nøglefigurer som helten(e) kan bruge
- Action med respekt for detaljerne
- En happy ending (hvis nogen dør, er det oftest fortælleren i skikkelse af "den onde")


Praktiske vink
Glem alt om at planlægge handlingen og indholdet før du starter historien! Lyt til børnenes rollevalg, giv ikke hattene egenskaber og lad børnene være det de vil være!  (Med vanlig sans for voksen manipulation...)

Brug 15 sekunder før historien på at tænke de forskellige figurers egenskaber igennem. Vær opmærksom på figurernes egenskaber! Eksempel: Mariehønen er lille, kan komme ind hvor andre ikke kan, kan flyve, er en ”sød” figur. Konfliktskabende karakterer er f.eks. tyve, hekse, drager, trolde, rockere, farlige dyr. Opgave: skriv en liste over figurer og deres egenskaber

Skab konflikten og lad historien handle om hvordan den løses.
Ikke anvendeligt (kedeligt) alternativ: historien handler om konflikten.

Undgå ”bunke” hvor (for) mange børn er aktive på en gang. Konsekvenser af ”bunke” er:

- Historien kommer let til at virke rodet
- Du mister selv overblikket
- Det enkelte barns rolle "udvandes"

Lad gerne figurerne optræde to ad gangen, evt. tre! Undervurder ikke din egen rolle som del af stykket! Din egen figur kan henholdsvis skabe og løse den konflikten/dramaet. Lad dig ikke hæmme af tidsbegreber og fysiske begrænsninger (voksentekniske restriktioner). Alt lader sig gøre!


Problemer Børn som ikke vil være med.
Børn som ikke vil sige noget. Børn som begynder at græde. Børn som vælger en rolle du ikke kender. Børn som ikke vælger en rolle; ved ikke hvem de er...


Løsninger 
Lad børnene være med på det niveau som passer dem. Børns grænser er forskellige. Skab tryghed; Tag børnene i hånden! Eller lad dem spille sammen to og to! Grædende børn forekommer nu og da; Tilpas dine historier til aldersgruppen og børnene! Lad børnene selv fortælle om deres figurs egenskaber og husk at selv kendte figurer får nye egenskaber!